MCS foreningen
MCS foreningen
Har du MCS, kan du blive syg og utilpas af selv små mængder dufte og kemikalier, som andre knap nok ænser.
Hver 10. dansker bliver ifølge Miljøstyrelsen generet af dufte og kemikalier. 150.000 danskere bliver ifølge danske MCS-forskere generet af dufte og kemikalier i så svær grad, at det påvirker dem meget i hverdagen – både hjemme og på job. Mange må opgive deres arbejde.
Symptomer:
MCS viser sig ved fx:
Irritation i øjne, næse og svælg
Vejrtrækningsbesvær
Influenzalignende symptomer – fx svimmelhed, omtågethed og muskelsmerter
Træthed og manglende energi
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Hovedpine og ledsmerter
Hud- og maveproblemer
Nogle MCS’ere får symptomer efter at være udsat for én høj dosis kemikalier – de fleste får deres symptomer gradvist.
Infektioner, stress og traumer m.m. kan påvirke MCS. Forskere mener, at MCS måske dækker over forskellige lidelser med forskellige årsager.
De fleste MCS’ere har milde eller moderate symptomer. De hårdest ramte har svære/kroniske symptomer, der gør dem socialt isolerede, og mange kan ikke passe deres job.
Oplever du sådanne symptomer, og vil du i kontakt med andre i samme situation, så meld dig ind i MCS Foreningen – Danmarks største patientforening for duft- og kemikalieoverfølsomme.
En at tale med ?
MCS Foreningens rådgivning, MCS-linjen.
Få råd fra MCS’ere med mange års erfaring og indgående kendskab til forskellige aspekter af MCS-problematikken.
Læg eventuelt besked, så bliver du ringet op.
Tilbuddet er til dig, som...
har MCS.